Shahed Sensei om karate

 

Klubben Shin-To blev grundlagt i 2001 med tanke på at undervise i traditionel karate til alle interesserede. Karate indebærer både fysisk og mental træning, og kan vare hele livet.

Jeg begyndte at træne karate da jeg var 7 år gammel, det er mange år siden. Jeg blev gradueret til 5. dan i 2008 hos Kancho Kanazawa.

I traditionel karate øver man sig i kihon (grundteknik), kumite (kamp) og kata (for at vide hvad det er, så kom til træning). I moderne karate går man mere op i kamptræning. Disciplinered træning og dojo-kun (regler og respekt overfor hinanden i klubben) er en vigtig del af træning.

Folk har forskellige grunde til at begynde med at træne karate. Nogen vil komme i bedre form, nogen vil deltage i stævne og nogen vil noget helt tredje. I min træning førsøger jeg at kombinere traditionel og moderne karate. Jeg fokuserer på at man får mere selvtillid, selvkontrol, styrke, smidighed og disciplin.